Den Kounayanske skole blev oprettet i 1996, og den første lærer på skolen hed Malang Sadio, der forlod sit erhverv i 1997 efter angrebet på landsbyen af ​​MFDC-bevægelsen (Movement of Democratic Forces of Casamance), de demokratiske styrker i Casamance, der kæmper for uafhængighed. I 1998 genåbnede Ibou Mané (engelsklærer), som anser sig selv for at være landsbyens søn, skolen med hjælp fra uddannelsesmyndighederne. Skolen voksede hurtigt fra én klasse til i alt 7 klasser, som skolen har i dag. Efter Ibou Manés afgang i 2011, er hr. Ousmane Diatta den nuværende direktør, som er ansvarlig for skolens fremtidige skæbne. 

I skolen er der i dag desværre overflod af elever i klasserne, og der er derfor ikke tilstrækkeligt med borde og bænke til alle elever. De få borde, der er på skolen, er desuden ubelejlige, og der er derfor brug for ekstra inventar, så børnene kan få en ordentlig skolegang. Skolen har endvidere brug for materialer til undervisning som tabeller, computere, projektor samt bøger til at kunne skabe et skolebibliotek, der kan stimulere børnenes læsning.

Den Kounayanske skole blev som nævnt tidligere oprettet i 1996, men selve skolens bygning blev kun delvist bygget færdig dengang, og den dag i dag er der stadig ikke sket meget på konstruktionen. Bygningen er på trods af sine over 20 år nu begyndt at forfalde, og den har især brug for at blive renoveret og færdiggjort. Derudover er der brug for at opsætte solpaneler, så der er mulighed for elektricitet på skolen, mens der også er brug for at bygge vandrør, hen til skolen, så der kan komme rent vand.

Indbyggerne i Kounayan Balante er specielt udfordret på deres lange tur hen og hente vand hver eneste dag. De har ikke direkte vandtilførsel ind til byen, og derfor forsøger indbyggerne fælles at skrabe midler sammen til løbende at kunne bygge denne vandtilførsel.

Da det drejer sig om mange rør, der skal lægges i jorden, har de ikke mulighed for økonomisk selv at skrabe alle pengene sammen, og vi har derfor startet projektet med en samling rør, som de er gået i gang med at grave ned i jorden med håndkraft.

En vandtilførsel vil gøre hverdagen bedre for indbyggerne, og selve hygiejnen vil blive bedre, da de har mulighed for at vaske hænder oftere, end hvad de har nu.

I perioder er der rigtig varmt i området, og desværre dehydrere mange, da de ikke kan få vand at drikke, når de har mest brug for det. Dette kan en vandtilførsel også forbedre.

Et større problem i Kounayan Balante er mangel på elektricitet i byen.

Sygehuset i Kounayan Balante ligger lidt udenfor byen, og det blev bygget i 2006 af ENDA-partnerskabet og PYD's landlige finansieringsråd. I juli 2014 overtog en ung gruppe mennesker sygehuset for at drive det videre på en bedre måde. De lagde 100.000 CFA-franc på bordet i en konvolut som en opstart til at købe medicin for. Desværre blev sundhedsfonden meget hurtig tom med den gratis medicin til børn fra nul til fem år, som de havde indført. Dette gjorde missionen om at have lokale sundhedsarbejdere, der arbejdede frivilligt, vanskeligt.

I april 2019 lagde den unge Kounayan-gruppe med deres magre midler endnu en kuvert på 60.000 CFA-franc til træning af en overlæge, der indtil videre har været i træning i 6 måneder. Desværre har staten endnu ikke ydet nogen hjælp til befolkningen i Kounayan med hensyn til sundhed. Kvinder føder nogle gange undervejs, inden de når det nærmeste sygehus, især om natten. Sygehuset er desuden uden elektricitet, lys og senge nok, hvilket gør det til et problem at opbevare mediciner og tage sig af de syge om natten.